2018 juli- september

ENIGMA RELOADED er en event, der nu afholdes for femte gang. Den arrangeres af A. R. I.  Italian Radio Amateur League.

OZ7SKB Skanderborg er blevet specielt inviteret til at deltage, da  museumsbunkeren i Dyrehaven i Skanderborg har udstillet et eksemplar af de tyske styrkers tophemmelige  Enigma kodemaskine fra den tid, tyskerne havde besat Danmark. I maj 1944 indrettede Luftwaffe sit administrative hovedkvarter i Danmark i Dyrehaven.

Billedresultat for luftwaffe skanderborg

Betingelsen for at deltage i eventen er, at klubben har QTH tæt på en original maskine. Om den fungerer, er mindre vigtigt.

Klubben er tilmeldt, som I kan læse på eventens hjemmeside her.

Eventen afholdes fra den 28. september til den 6. oktober. Den består af 2 trin:

28/9 til 5/10 afholdes en åben contest på HF, i alle modes og i klar tekst.

6/10 Enigma stationerne (herunder OZ7SKB)  udveksler Enigma-kodede beskeder på cw. Enten ved brug af en original maskine eller ved hjælp af en emulator.

Bunkermuseet har sagt ja til, at vi på selve event dagen den 6. oktober etablerer en fungerende HF radiostation ved siden af Enigma maskinen i den ene af de to bunkere. Stationen bemandes i åbningstiden 13-16 af en eller to CW operatører. Vi har allerede tilsagn fra én erfaren telegrafist, men vi kan sagtens bruge flere, bl.a. til opsætningen af grejet. Vi forventer at bruge vores nye Icom 7300 og en flerbånds trådantenne med antennetuner. Næste skridt bliver at tilrettelægge vores deltagelse i den contest, der løber i ugen op til selve event dagen. Forslag er meget velkomne.

Du kan gøre dig klogere på Enigmaprojektets historiske baggrund ved at følge disse Google-søgninger. Den første er mest på dansk:

Dansk Google søgning

Engelsk Google-søgning

Field Day den 1. – 2. september hos  OZ1IVA Lars

Fieldday 2017

Det blev ikke helt den Field Day weekend, som vi kunne ønske os. Store generatorproblemer gjorde, at der blev kørt alt for få QSOer.

Webmaster venter at modtage mere fyldige informationer og det endelige resultat. Trods alt 🙂

Vi må gøre det langt bedre næste år.

Field Day den 1. – 2. september hos  OZ1IVA Lars

Programmet er i grove træk som følger:

Lørdag

9:00  Morgenkaffe. OZ1RE Søren kommer med brød.

10:00  Opbygning af field day qth.

13:00  Frokost.

14:00  Parole.

15:00  Der køres på!!!

18:00  Aftensmad til dem, der er sultne og som har tid.

??:??  Slut for natten. Der kan fortsættes uden generator, hvis …

Søndag

9:00  Morgenkaffe.

10:00  Seneste starttidspunkt.

13:00  Frokost.

15:00  Qso slut. Logs samles!

15:00  Der slukkes og nedbrydning af qth – altså field day delen 🙂

17:00 eller der omkring. Færdig!

 

Adressen er:

OZ1IVA Lars Harbo og Lis
Lyngdalvej 2, Yding,
DK-8752 Østbirk

God field day til alle.

Vi mødes igen på 3748 kHz

  

Sommerferien er forbi, og vi mødes igen mandag-fredag kl. 17 på 3748 kHz +/- 5 kHz med OZ0APT Arnth som frekvensbestyrer. Om lørdagen mødes vi kl. 11 på samme frekvens. Om lørdagen diskuterer vi især teknik. Her kan du få svar på næsten alt mellem antenne og jord.

16. august 2018

Første mødedag efter sommerferien

Ud over en del hyggesnak ridsede OZ8CTH Peter efterårets program op og gav et par andre kommentarer.

  1. Field Day den 1. – 2. september hos  OZ1IVA Lars i de sædvanlige gode rammer. Vi vil forsøge at køre lidt om natten også. Det skal dog være uden generator pga af støjen.
  2. Enigma Reloaded i uge 40. Se længere nede på siden.
  3. Klubbens nye ICOM 7300 blev præsenteret.
    Der blev en del snak om klubbens antenner. Er de OK? Eller trænger de til et grundigt eftersyn?
  4. Arduino begynder workshop
    Vi bliver et hold på ca. 6 deltagere. BEMÆRK: Startdatoen rykkes til den 11. oktober, da den 4. oktober vil blive brugt på Enigma Reloaded.
  5. “Klubmøde” på 3748 kHz er begyndt igen. Se længere nede.
  6. Så har OZ8CTH og OZ1EDD igen været på farten. Denne gang gjaldt det OZ8NV Vagn, der med tilladelse fra Aarhus kommune har fået sat en trådantenne op ved plejehjemmet Egely. Han er dog udfordret af en del støj.
  7. OZ6HR Horsens afdelingen inviterer til deltagelse i “2m Håndapparat test” den 27. august.
    Læs mere på OZ6HRs hjemmeside.
  8. OZ5BK Jens søger køkkenelementer til brug i klubben. OZ6KW Thomas skal snart have et køkken afmonteret. Så det …