2019 januar – marts

BREAKING NEWS!

FORUM FOR DRAKE OG ANDRE VINTAGE ENTUSIASTER HVER SØNDAG KL. 13 på 3748 kHz. 
På premieredagen i søndags deltog 5 vintage operatører med Drake eller Heathkit stationer.

Se også: https://www.vintageradios.eu


Markedspladsen er nu blevet til “Arnths hjørne”

Efter OZ0APT Arnths forslag på generalforsamlingen 2019 er der nu oprettet en stadeplads i radiorummet, hvor du kan stille de sager, som du ønsker at sælge eller give væk.

Reglerne er, at klubben skal betales 10% af salgsprisen, dog maksimalt 100 kr.
Du skal markere dine sager med call, pris og dato.
Sager, der gives væk, har plads på venstre sides hylder og må stå på pladsen maksimalt 4 mødetorsdage. Herefter vil stademanager Arnth overføre det til genbrugspladsen.

Blandt de sidst modtagne effekter er en MFJ 20 meter QRP SSB transceiver og en Heil studiemikrofon med bom og foot switch.


Ansvarsområder er nu fordelt

Som OZ8CTH Peter opfordrede til i sin formandsberetning sidste torsdag, er forskellige ansvarsområder nu fordelt imellem klubbens medlemmer:

  • Bibliotek og arkiv: OZ7CH Christian
  • Radiorum: OZ2LC Lars og OZ1RE Søren
  • Antenner: OZ6KW Thomas og OZ7OX Ole
  • Målerum: OZ4BM Bent og OZ7JI Jim
  • Mekanisk værksted: Her har du chancen!
  • Reparationsværksted: OZ1IVA Lars
  • DepotforWalther: OZ10W Walther
  • Køkken, kaffe mv.: OZ7CH Christian og OZ0APT Arnt
  • Øl og sodavand: OZ10W Walther
  • Weekend/outdoor aktiviteter: OZ1RE Søren, OZ7MGJ Michael og OZ6KW Thomas
  • Lokaler og indretning: OZ5BK Jens

Referatet fra årets generalforsamling er nu klar

Du kan læse det under Om OZ7SKB, Referater eller klikke her.

Formanden fylder 70 år

OZ8CTH Peter, formand i OZ7SKB Skanderborg, fylder 70 år i dag den 11. marts. Klubben ønsker dig et stort tillykke.