2017 april – juni

20. april

COLLINS KWM-2

Torsdag 20/4 fortalte OZ8CTH historien om et af de helt store ikoner fra rørradioens dage – Collins KWM-2. Tag med Collins på rejse på www.collinsradio.org/collins-van/ og download Peters dias show her: 

 

11. maj

Nyt fra Dayton HAMkonvention v. OZ5KM Kjeld

Torsdag den 11. maj fortalte OZ5KM Kjeld veloplagt om sin tur til Dayton HAMkonvention 2016.

Selve HAMkonvention varede 3 dage, men et hold af HAMs havde tilrettelagt en sammenlagt 12 dages tur startende i Las Vegas ad Route 66 til det centrale USA. På vejen blev flere nationalparker besøgt. Bl.a. Grand Canyon og Monument Valley. Turen blev afsluttet i Dayton med et besøg på USA’s største HAMkonvention. Og mon ikke det er verdens største?

Under vejs blev flere HAM kollegaer med imponerende antennefarme besøgt. Både størrelserne imponerede, men mindst lige så meget også den fine stand, antenner og master havde. Det skyldes, at der stort set ingen korrosion sker i det centrale USA. Billedet viser , at man ikke kun kan placere sin rotor på toprøret. Her drejes hele masten!

1. juni

EDR foredrag om DX på HF båndene v. OZ1IKY Kenneth

Den 1. juni havde vi et oplysende og inspirerende EDR-foredrag af OZ1IKY Kenneth. Vi var 28 tilhørere, hvoraf mange kom fra naboafdelinger. Tak for et fint fremmøde!
Kenneth lagde meget pædagogisk op med at give en kort agenda og fortælle om hans mål med foredraget: At give os en bedre indsigt i at bruge HF-båndene til de bedst mulige DX-oplevelser og at give os et sæt gode værktøjer til støtte.
Han fortsatte med at berette om de forskellige forhold, der har betydning for radiobølgernes udbredelse på de forskellige bånd. Her blev henvist til nogle af de værktøjer, han havde lovet at give os. Download listen her .

Alt blev fortalt på en medlevende måde

 


Interessen var stor bland tilhørerne

Tak for et godt foredrag Kennet. Vi andre kan gense de viste slides her . Der er mange gode informationer.

 

Tillykke OZ4AAL Niels

 

15. juni

Tak til Lis og OZ7OX Ole …

En stor tak til Lis og Ole for en hyggelig sommerafslutning den 15. juni.

 

Traditionen tro startede vi med at mødes i laden og fik væskebalancen på plads.

 

 

 

 

Herefter en guided tur i antenneparke for at besigtige ændringerne siden sidst. For flere var det første gang. Et imponerende skue.

 

 

Til slut højdepunktet: Lis’ kagebord, hvor intet mangler. Selv ekstra æblekage til OZ4BM Bent var sat frem.

Vi glæder os allerede til næste sommer.